Den Tappre Landsoldat

Dengang jeg drog afsted, 
Dengang jeg drog afsted, 
Min Pige vilde med, 
Ja min Pige vilde med. 
Det kan du ei min Ven! 
Jeg gaaer i Krigen hen, 
Og hvis jeg ikke falder, kommer jeg nok hjem igjen. 
Ja var der ingen Fare, saa blev jeg her hos dig, 
Men alle Danmarks Piger de stole nu paa mig. 
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat. 
Hurra, Hurra, Hurra! 
 
Min Fader og min Moer, 
Min Fader og min Moer 
De sagde disse ord, 
Ja de sagde disse Ord: 
Naar dem vi stole paa 
I Krigen monne gaae, 
Hvem skal saa pløie Markerne og hvem skal Græsset slaae. 
Ja det er netop derfor vi Alle maae afsted, 
For ellers kommer Tydsken og hjælper os dermed. 
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat. 
Hurra, Hurra, Hurra. 
 
Naar Tydsken kommer her, 
Naar Tydsken kommer her, 
Beklager jeg Enhver, 
Ja beklager jeg enhver. 
Til Peer og til Poul 
Han siger »Du bis faul«, 
Og skjælder man ham ud paa Dansk, saa siger han: »Hols Maul«. 
For Folk, som taler alle Sprog, er det nu lige fedt, 
Men Fanden heller inte for den, der kun kan eet; 
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat. 
Hurra, Hurra, Hurra. 
 
Om Dannebrog jeg veed, 
Om Dannebrog jeg veed, 
Det faldt fra Himlen ned, 
Ja det faldt fra Himlen ned. 
Det flagrer i vor Havn, 
Og fra Soldatens Favn, 
Og ingen anden Fane har som den sit eget Navn. 
Og den har Tydsken haanet og traadt den under Fod; 
Nei dertil er vor Fane for gammel og for god. 
Og derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat. 
Hurra, Hurra, Hurra. 
 
Vi byde Fjenden Trods, 
Vi byde Fjenden Trods, 
Naar Kongen er med os, 
Ja naar Kongen er med os. 
Med draget Sværd han staaer, 
Han snakker ei, men slaaer, 
Saa dansk som han var ingen Konge her i mange Aar. 
De lade, som de troer, at han inte meer er fri, 
Og selv vil de dog ha' ham i det tydske Slaverie. 
See derfor vil jeg slaaes som tapper Landsoldat. 
Hurra, Hurra, Hurra. 
 
For Pigen og vort Land, 
For Pigen og vort Land 
Vi kjæmpe alle Mand, 
Ja vi kjæmpe alle Mand. 
Og vee det udsle Drog, 
Der elsker ei sit Sprog 
Og ei vil offre Liv og Blod for gamle Dannebrog. 
Men kommer jeg ei hjem til min gamle Faer og Moer, 
Kong Fredrik vil trøste dem med disse hersens Ord: 
Sit Løfte har han holdt, den tappre Landsoldat, 
Hurra, Hurra, Hurra.