O! min Kummers Nat er brat forsvunden!
Glædens Sol er pludselig oprunden,
Al Naturen aander Liv og Lyst;
Edens Duft opfylder hele Lunden:
Med dets Roser om min Tinding vunden,
Af Uskyldighedens Engel kyst,
Føler jeg, i Saligheders Svimmel,
Rundt omkring mig Kiærlighedens Himmel,
Og dens fulde Jubel i mit Bryst.
Smil, som jeg vil evig aldrig glemme!
Haandtryk, som jeg død skal end fornemme!
Kys, som druknede min Aand i Gud!
Var I meer end Udspring af det milde
Barnligfromme Hiertes Godheds Kilde?
Var I Nannas Elskovs Sendebud?
Nanna! Lad dit Øies hulde Blikke,
Lad en kiælen Lyd bestyrke mig
Hvad mig tryllede saa pludselig
Her i Lundens Paradiis med dig!
Himmel, Nanna! men du er der ikke!
Stille! stille! glade Melodier!
Svar mig, Nanna! Nanna, men du tier!
Stille! tys!
Neppe funden,
Atter svunden!
Nanna! svar mig! svar mig! Var da nys
Ved min Side her din Hvile
Var din Slummers hulde Smile
Var dit Favntag var dit Kys
Var dit Zittren var din Rødme
Var din Læbes Nektars Sødme
Var du Selv livsalig øm,
Med det sagte Tryk i Haanden,
Da til Dig jeg opgav Aanden
Blot en Drøm?
