Aristokratisk Bordpsalme

Hvad bryder jeg om Frihed mig, 
  Naar jeg har Mad og Klæde? 
Naar jeg kun vorder feed og rig, 
  Mig trykker ej min Kjæde. 
For Orden og for Rolighed 
Maa Frihedsaanden kues ned; 
Og ubegrændset Myndighed 
  I Ligheds Sted fremtræde. 
 
Hvad sluddre I om Fædreland? 
  Vort Fædreland er Gryden. 
Naar Frimand har kun Brød og Vand, 
  Vi høre fro dens Syden. 
O, hvad er alskens Frihedssang 
Mod denne søde Surreklang? — 
Det Patriotens haarde Gang 
  Er mod vor bløde Nyden! 
 
I stedse fremad ville gaae, 
  Og gjøre Verden bedre! — 
O Daarer, hvor I stod, I staae! 
  Saa gjorde vore Fædre. 
Den Mand, der sov evindelig, 
Han aldrig har forsyndet sig! 
Trods Kantianisk List og Svig, 
  Bør man det Ordsprog hædre. 
 
Ja, Søvnens Søster, Rolighed, 
  Dig kalder Kongers Vrimmel, 
Dig Præsternes Mangfoldighed, 
  Dig Adlens bange Stimmel. 
O, hvor, hvor er Du flygtet hen? 
Kom fra Seraillet hid igjen! 
Kom fra dit elskte Spanien! 
  Kom fra dit Ruslands Himmel! 
 
Du standser snildt Oplysnings Flugt, 
  Naar den for højt sig svinger. 
O, hvor beklipper Du saa smukt 
  Patriotismens Vinger! 
O, kom og hersk paa Jorderig! 
Med Skud, Raketter, Jubelskrig, 
Vi hilse skal den Dag, som dig 
  Igjen til Jorden bringer.