Fru Johanne Rambusch

Før luded den Bonde saa grætten mod Væg,  
mens Burren hang fast i hans filtrede Skjæg;  
men nu har det regnet i Korn og i Krat,  
og Bonden i Sjørup fik ogsaa en Blat.  
Hurra da for Regnen, som gjorde sin Pligt!  
Hurra for hver Hytte i Sjørup Distrikt!  
Kom, Gutter, og ræk nu jer Moder adræt  
af dryppende Blomster en høstlig Buket.  
 
Plantagen har Dufte, som ingen faar fat,  
det kogler derinde ved Dag som ved Nat;  
mens Gjæsten han nipper til Doktorens Vin,  
staar Granen og nikker mod Fruens Gardin.  
Hurra for de Hænder, der pynted saa kjønt  
med Gyvelens Guld og med Granernes Grønt!  
Hurra for den Hygge, hvis smilende Magt  
besejrer hvert Hjerte ved Ynde og Takt  
 
Snart Høstskyen mørkner den solblanke Dam,  
fra Stubmarken bræger de klippede Lam,  
og Hundenes Halsen og Doktorens Skud  
fra Kjæret vil bringe os gjaldende Bud.  
Hurra for hver Ælling ved Pedersens Dam!  
Hurra for de brægende, klippede Lam!  
Vor Frue hun frygter ej Stormgangens Hvin,  
hun smiler saa tryg bag sit hvide Gardin.  
 
— Nys sad her en Sanger og knytted med Magt  
gjenstridige Tanker til Rytmernes Takt;  
da Vaaren sig nærmed, han greb til sin Hat;  
men saa tog Plantagens Smaasangere fat;  
de ejer Talentets den guldslagne Mønt,  
og de vil fuldende, hvad jeg har begyndt;  
utrættet de kvidrer hver Morgen paany  
om Doktorens Bolig bag Granhækkens Ly.