Foraarstegn

Mor, har du set, hvad der staar bag Diget?  
 Gæslingblomster saa bitte smaa!  
Bladet kløvet og Kronen fliget,  
 lige skabt til at kysse paa.  
5 Klare Spirer paa Mulden letter,  
 suger Kræfter af Dybet op,  
fæster Roden i varme Nætter,  
 laaner af Solen til Blad og Top.  
 
Mor, har du set, hvor Haren springer  
 Pløjefaldet som ingenting;  
Viben kroger de korte Vinger,  
 øver sig kaadt i Baglængssving.  
Engen bulner om Rylens Rede,  
 Grøften pyntes med friske Flæg,  
langt i Marken som halvt i Vrede —  
slænger Haslen sit falske Skæg.  
 
Mor, har du set hvor Koen tripper  
 længselsdrukken paa Baasen kvalm,  
malker mindre i dine Stripper,  
 snuser med Haan til den mugne Halm?  
Det er de spæde Kim i Kjæret,  
 Blomsterspringet ved Bækkens Rand,  
det er det lange Sug i Vejret,  
 Gudevarslet til Dyr og Mand.