Aften

written by


« Reload image

Stille, Hjærte, Sol gaar ned,  
Sol gaar ned paa Heden,  
Dyr gaar hjem fra Dagens Béd,  
Storken staar i Reden.  
Stille, Hjærte, Sol gaar ned.  

Tavshed over Hedesti  
og langs Veje krumme.  
En forsinket Humlebi  
ene høres brumme.  
Stille, Hjærte, Sol gaar ned.  

Viben slaar et enligt Slag,  
over Mosedammen,  
før den under Frytlens Tag  
folder Vingen sammen.  
Stille, Hjærte, Sol gaar ned.  

Fjerne Ruder østerpaa  
blusser op i Gløden,  
Hededamme bittesmaa  
spejler Aftenrøden.  
Stille, Hjærte, Sol gaar ned!

© Jeppe Aakjaer